Stress

Stress rammer rigtig mange mennesker i dagens Danmark. 35.000 personer er sygemeldt med stress og 430.000 mærker dagligt symptomer på stress.

Det er altid vigtigt at forebygge stress. Er du leder, og har du oplevet problemer med stress, er det især vigtigt at have en strategi for, hvordan I forebygger langtidssygemeldinger med stress.

Stress koster virksomheder mange penge hvert år. Der er meget at spare både menneskeligt og økonomisk ved at forebygge frem for at se medarbejderne gå ned med stress.

Arbejdsglæden er fundamentet for motivation, engagement og fokusering.

Som medarbejder er det vigtigt, at du føler dig kompetent i forhold til dine arbejdsopgaver. At føle sig respekteret og anerkendt af kolleger er fundamentet for trivsel. Ligeledes er en positiv relation til lederen med passende udfordringer og støtte et must.

For virksomheder udbyder Inspirer skræddersyede forløb. Forløbet kan afholdes i eller uden for arbejdstid, og fokuserer på præcist de udfordringer, jeres virksomhed oplever.

Det er også en mulighed at sende enkelte medarbejdere på Fra Stress til Balance workshopforløbet, som er beskrevet nedenfor.

Er du selv ramt af stress, står jeg klar til at hjælpe dig. Jeg starter altid et forløb med at få afklaret, hvor på stresstrappen, du som klient befinder dig. Dette er udgangspunktet i vores samtale, og jeg vil støtte dig i, at du møder dig selv, hvor du er. Individuel stresshåndtering er den førstehjælp, der er brug ved sammenbrud og sygemelding.

 Stress Inspirer

Er du i det gule felt, hvor du typisk mærker begyndende stress, er der tale om forebyggende stresshåndtering, hvor det gælder om at få taget problemerne i opløbet og undgå, at det udvikler sig til det værre. Det er langt lettere at forebygge stress end at komme tilbage fra et alvorligt tilfælde. 

Er du i det orange felt, er du måske allerede sygemeldt. Her er det vigtigt at stoppe op og modtage individuel hjælp og værktøjer til, hvordan du kan få dit liv tilbage og undgå at kollapse. 

Personer, som er kollapset, oplever ofte, at de også har fysiske symptomer, så kroppen siger fra. Her hjælper samtaler også til at komme tilbage til et fungerende liv. 

Inspirer afholder flere gange om året workshop-forløb:
Fra Stress til Balance”.

Her arbejder jeg med mindre grupper – 4-8 deltagere – af tidligere eller nuværende stressramte. Deltagerne gennemgår et forløb, hvor de anskuer deres liv fra alle vinkler og modtager værktøjer til at finde ind til sig selv og lærer at leve deres liv indefra og ud i stedet for omvendt, som netop er det, der giver stress. Igennem workshopforløbet får deltagerne lejlighed til at sætte ord på deres situation, dele deres erfaringer med de andre og får mulighed for at dykke længere ned i årsag, symptomer og vejen tilbage. Læs mere om ”Fra Stress til Balance” i rubrikken til højre. 

Læs her om aktuelle tilbud og tilmelding.

En uge i Sydfrankrig

Som opfølgning på ”Fra Stress til Balance” forløbet eller i forlængelse af et individuelt forløb afholder jeg hvert år i maj eller juni måned et yoga retreat i Sydfrankrig, hvor vi er afsted i en uge. Her dyrker vi yoga morgen og aften. I løbet af ugen modtager du 1 times massage og 2 timers personlig samtale. Vi opholder os på et lækkert feriested med swimmingpool, tæt på strand og by og fokuserer på ro, indre balance og gåture, alt sammen i godt vejr, med hyggeligt samvær, god mad mv. Det er en kærkommen mulighed for at pleje dig selv og få batterierne ladet op. 

Turen i 2024 finder sted i uge 23 fra lørdag, den 1. juni til lørdag, den 8. juni. Prisen for turen kun kr. 8.900,- excl. pr. person. transportomkostninger og eventuelle restaurationsbesøg.

Tilmelding

Som de tidligere år er der mulighed for, at du kan tage din partner med. På denne tur fokuserer vi på jeres indbyrdes kommunikation, så I kan blive bedre til at optimere jeres nærvær med hinanden. Prisen for par er i alt kr. 14.400,-.

Lyder det som noget for jer, så klik her for at tilmelde jer før der bliver udsolgt Tilmelding

2-3 gange årligt arrangerer Inspirer en 3-dages tur til et superlækkert spasted i Sverige.

Disse ture indeholder udover spa, forskellige former for bade og yoga, meditation, fordybelse, afslapning, personlig samtale og Gourmetmad. Du vil opleve at også en mindre pause fra hverdagen giver dig masser af ny energi.